Lider du af katteallergi? Læs mere om symptomerne her

Det er vigtigt i har styr på jeres katteudstyr (foto lavprisdyrehandel.dk)

Har du katteallergi?  (foto petworld-vet.dk)

Danskerne er vilde med katte. Lige meget om man bor inde i byerne eller ude på landet, så har man mulighed for at holde kat. Katten får tit stor konkurrence af hunden, men kattens selvstændige adfærd gør ofte, at ejeren ikke behøver at bruge ligeså meget tid på katten. En kat kan for eksempel selv strejfe rundt både dag og nat, og skal ikke luftes ligesom en hund.

En del af de katteglade danskere kan opleve allergiske reaktioner som nysen, hosten og tilstoppelse i næsen, når de kommer i tæt kontakt med katte. Dette kaldes katteallergi. Op mod hver femte dansker har astma, allergi eller overfølsomhed overfor dyr som katte, og derfor er mange danskere generet af de ellers søde husdyr.

Katteallergi bliver udløst af et protein, som findes i kattens spyt og skæl. Når katten så slikker på sin pels for at holde den ren, så vil noget af spyttet, og dermed også proteinet blive spredt ud i pelsen.

Derefter bliver allergenerne spredt ud som støvpartikler i luften, og kan så optages hos mennesker gennem luftvejene. Disse allergener fra katte transporteres lettere gennem luften end dem fra hunde, og derfor vil katteallergikere ofte være mere generet end hundeallergikere.

Der er også forskel på katteracen i forhold til, hvor let allergenerne spredes.

Flere symptomer på katteallergi

Det tager ofte ikke mere end 15 minutter til en time fra kontakt med støvpartiklerne, til at man som allergiker mærker de første symptomer. De er ofte hoste, nysen, stoppet næse, vejrtrækningsbesvær og røde øjne. Ikke en særlig behagelig tilstand for et menneske.

Det er ikke let at undgå de små partikler, når de allerede er i luften, men ved at børste kattens pels jævnligt udenfor, kan man minimere spredningen af dem inden døre. Derudover kan rensning af tæpper og møbler og vaskning af sengetøj hjælpe for at slippe af med allergenerne.

 Vil du se mere om katteallergi, så kig her

Find gode foder produkter til dit kæledyr her:

Med det rigtige kattefoder kan du beholde din kat i mange år

Iams fodrer din hund og kat med god kvalitet

This entry was posted in Allergi, Dyr, Katte and tagged , , . Bookmark the permalink.

One Response to Lider du af katteallergi? Læs mere om symptomerne her

  1. Pingback: Katteallergi kan godt dæmpes med rette middel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *