Kærligheds og sandheds Ånd

Kærligheds og sandheds ånd
hjertets gyldne englebånd
dåbens gyldne ringe
samler os i fælles sang
på en himmelsk purpurvang
her på jorden klinge

Du er vores stjerne klar
på vor angst du giver svar
for du holder takten
Med en fast og myndig hånd
samler du vor spredte ånd
hylder guddomsmagten

Hvor jeg vandrer lyser du
mørket svinder i et nu
vi er ene, sammen
kalder på os hvor vi er
rejser os og er os nær
i en evig gammen

Hvor det knuste hjerte gror
Gir' du det en stille lur
Hvor du stille virker
Sjælen ser et lille glimt
alt er smukt hvad før var grimt
drømmens milde lirken

Vågner i sin gamle seng
rummet er en venlig eng
hvor en rovfugl svæver
rejser sig og ta'r sin stok
har af liggen fået nok
over bækken skræver

Er nu i et andet land
muld hvor der kun før var sand
står vor helt og bæver
tager et bad i bækken klar
føler han har fået svar
ved hans kald er væver

Der var gået mange år
sprut og øl og mange tår
dulmed sjælesmerten
følte kræfterne de svandt
syntes mørkets fyrste vandt
og nedbrændte kerten

Men den stille drøm gav mod
til at skrot' det gamle rod
til at vende blikket
mod sin barndoms rene tro
fanger sangen, den gi'r ro
mærker der blir' nikket

Mærker at en myndig ånd
styrer foden og hans hånd
nynner med på sangen
Kender vejen til en ven
Ser at døren står på klem
Her er drøn på klangen

Konen dækker bord for ham
der for sig selv kun var en skam
ta'r en slurk af drammen
overnat hos os en tid
vennen får sig os' en bid
slut er lænkens strammen

Nu har væveren en biks
hvor der står en væv så fiks
der er mange klæder
der skal væves i en fart
der er travlhed, det er rart
fremtid fyldt med glæder.